Rejseoplevelser - Agriturismo Summer

 Fam. Bundgaard boede på Agriturismo Summer:

Hjemmesiden er ok - frem for alt er jeres service bare i top. Vi var helt trygge ved jer lige fra starten - bliv ved med det!!!

Materialet I sendte var meget fornemt og så til stedet:

Det er et vidunderligt sted. Man lever meget rustikt - og det er ok. Man bor i bjergene, næsten derude, hvor kragerne vender. Det vil sige: man skal ikke vælge Summer, hvis men planlægger sightseeing til Lucca, Firenze eller Siena (Kommentar fra Toscana-Vacanze: det tager ca. 50 min. til Lucca - 1½ time til Firenze og ca. 2½ time til Siena). Det koster for meget i transporttid (selv om der er under 50 km til Lucca og kun godt 90 km til Firenze. Det er et fortræffeligt udgangspunkt for vandreture i bjergene - og for cykelryttere (den sidste uge boede der faktisk 6 stk under os) og for folk der simpelt hen bare skal væk fra hverdagens stress.


Og så næsten det vigtigste. Forplejningen er helt uforlignelig. Summer køres jo af en familie. Mama dukker op, når der skal laves aftensmad. Papa, der er revisor, er i sin fritid stedets altmuligmand, Sylvia, der er midt i tyverne, er stedets bestyrer, søsteren er hendes medhjælp. Denne Sylvia er en helt vidunderlig pige. Hun er i godt humør, hun har en herlig humor, hun spreder smil og glæder hos alle, hver gang hun dukker op. Har man spørgsmål, har Sylvia svar: gode restauranter - hvornår er der tovedag hvor, hvor er der byfest - you name it!

Man kan spise på stedet for 10 Euro - nu er det sådan, at de ofte laver "special evenings", der koster mere (14, 15 Euro), men men!! For det første er det alt inklusive, evt antipasti, så forret, hovedret, kage, kaffe, rødvin, for det andet laver "mama" egnsretter af egne, hjemmelavede produkter, der smager så englene synger, og som man ikke ville have en jordisk chance for at smage andre steder.
Konklusion: Vi havde en vidunderlig ferie et vidunderligt sted hos en vidunderlig familie.

Tilbage til Agriturismo Summer