Praktiske oplysninger

Bestilling af feriebolig

Bestilling af feriebolig foretages ved at sende bestillingsformular, e-mail eller ved telefonisk henvendelse, angiv venligst: ønsket bolig, ugenummer, antal personer og adresse. Vi vender derefter hurtigst muligt tilbage om ferieboligen er ledig i den ønskede periode og sender, via e-mail, en bekræftelse på bestillingen.

Betaling

1.rate indbetales senest 3 bankdage dage efter bestilling og udgør 25% af det samlede lejebeløb, dog min. kr. 1.000 - med mindre andet er nævnt under den enkelte bolig på hjemmesiden. 2.rate betales senest 8 uger før opholdets start. Bestilles ferieboligen mindre end 8 uger før opholdets start, indbetales hele beløbet samlet. Se i øvrigt nærmere i vores salgsbetingelser.

Ankomst/afrejse til/fra ferieboligen

Alle lejeperioder er fra lørdag til lørdag. Udenfor højsæsonen kan man dog også visse steder, ankomme på andre ugedage. Normalt ankomst er efter kl. 15.00 og inden kl. 19.00 på ankomstdagen. Ferieboligen forlades normalt inden kl. 10.00 på afrejsedagen. Ankomst og afrejsetider kan dog variere fra bolig til bolig. Tiderne vil fremgå af det tilsendte ankomst materiale. Har man ikke mulighed for at ankomme indenfor den angivne periode, skal andet ankomsttidspunkt aftales med Toscana-Vacanze.

Ferieboligen

Vi har besigtiget alle huse og lejlighederne der er beskrevet her på hjemmesiden og de er valgt udfra kriteriet: ville vi selv ønske at bo her. Stederne er ligeledes valgt udfra beliggenhed, charme og mulighederne i området. Som det ses af billederne er der både gamle og nye huse/lejligheder.

Generelt er italienske huse/lejligheder mørkere indendørs end i Danmark, det har naturligvis den forklaring at det er lettere at holde varmen ude om sommeren. I Danmark skal husene gerne være så lyse som muligt, fordi vi tilbringer meget tid indendørs. I modsætning til italienerne som tilbringer meget tid udenfor huset i baren, på gaden og på restaurant.

Lejlighederne er normalt ganske rene, men forvænt ikke den samme standard som i Danmark. Køkkenet består af et komfur(normalt gas), køleskab med fryser, og service til de personer der kan bo i ferieboligen. Du skal ikke forvente samme standard af køkkengrej i Italien som herhjemme. Der er altid sengelinned og håndklæder med i lejeprisen. Der er normalt ikke opvaskebørste, opvaskemiddel, viskestykker o.l. i ferieboligen. Sengene er italienske: hårde, bløde, lave, høje...

Svimmingpool

På de steder hvor der er svimmingpool, er denne solopvarmet. Svimmingpoolen er normalt "åben"(varme) fra medio maj til ultimo september, men det kan variere fra bolig til bolig. Hvis du lejer feriebolig udenfor denne periode, kontakt os da for at høre nærmere.

Transport - Toscana Nord

I egen bil er der fra den dansk/tyske grænse til Garfagnana området ca. 1600 km. Alle ferieboliger ligger indenfor en radius af ca. 20 km. fra den større by i området Castelnuovo di Garfagnana.

Nærmeste lufthavn er Pisa, herfra tager det ca. 1-2 timer i bil til området, fra Firenze ca. 2½ time og Bologna ca. 3½ time. Der er tog fra Firenze og Pisa til Castelnuovo di Garfagnana, herfra kan alle ferieboliger nåes med bus eller taxa.

Transport - Toscana Syd

I egen bil er der fra den dansk/tyske grænse til Toscana Syd ca. 1700 km. I Toscana Syd er ferieboligerne koncentreret omkring San Gimignano og Montepulciano/Pienza området.

Nærmeste lufthavn er Pisa eller Firenze, herfra tager det ca. 1 - 2 timer i bil til området. Har man lejet en feriebolig i området omkring Montepulciano/Pienza kan man også bruge lufthavnen i Rom, herfra vil der være ca. 2 timer i bil.

Se mere under links for oplysninger om bl.a. autotog, flyselskaber og biludlejning.