Fodbold kommer til Italien
Italiensk fodbold har eksisteret længe. Sporten ankom fra England i slutningen af ​​det 19. århundrede via engelsk sømænd, der spillede fodbold i havene i deres fritid.  Der er to hold, der konkurrerer om titlen som den ældste fodboldklub i Italien. Genova, der blev grundlagt i 1893, er den ældste klub, der stadig spiller i dag. Men på tidspunktet for Genovas grundlæggelse havde folk i Torino spillet fodbold i et stykke tid.

I 1887 vendte pioneren Edoardo Bosio, bogholder for en tekstilfabrik fra Nottingham, tilbage til Torino med læderkugle og grundlagde den første italienske klub: Torino Football and Cricket Club. Selvom målet i starten udelukkende var at have det sjovt, blev FIF (italiensk fodboldforbund) oprettet i 1898 og blev senere FIGC. Efterhånden blev fodboldklubber grundlagt over hele Italiens, og fan-grupper begyndte også at opstå overalt.

La Squadra Azzura
Landsholdet blev dannet i 1910. Det kaldes i daglig talte Azzurri – (da: de blå) på grund af den blå farve på trøjerne, der var en hyldest til den italienske kongefamilie. Det har gennem årene vundet Verdensmesterskabet 4 gange – og er dermed et af de lande, der har vundet titlen flest gange.

Første gang var i 1934 på hjemmebane i Italien. Mesterskabet blev med succes forsvaret 4 år senere i 1938 i Frankrig. I 1970 i Mexico var Italien i finalen mod Brasilien, der ledet af legendariske Pelé udspillede Italien med cifrene 4-1. Jeg kan tydeligt huske, at jeg som en halvstor dreng så finalen i fjernsynet medens jeg var på ferie hos mine fætre i Nyborg. Det var en stor oplevelse.

I 1982,hvor turnering blev afholdt i Spanien lykkedes det for Azzurri at genvinde VM med en sejr på 3-1 over Tyskland. Denne turnering vil især blive husket for den italienske spiller Paolo Rossi, der scorede 6 fremragende mål.

VM i 1990 blev afholdt i Italien – og der var derfor ekstra store forventninger til og pres på landsholdet for at vinde titlen. Men´det blev kun til bronze, mendens det var det daværende Vesttyskland, der to titlen.

Ved VM i 1994 i USA kom Italien igen i finalen og igen mod Brasilien – og igen vandt Brasilien efter en straffesparkskonkurrence, hvor to af de største italiensk stjerne, Roberto Baggio og Franco Baresi brændte der skud. Jeg husker, jeg overværede kampen sammen med familien og nogle venner på en bar i Tjekkiet, der var fyldt med meget entusiastiske italienske fans. Så da Italien tabte, var skuffelsen i baren meget, meget stor.

Ved VM i 2006 i Tyskland lykkedes det Italien at genvinde VM-trofæet for fjerde og indtil videre sidste gang med en sejr over Frankrig.

Tifosi
For alle ægte fodboldfans vil det være en stor oplevelse af opleve en kamp i Italien. Både på grund af kvaliteten af  spillet på banen – men i lige så høj grad  på grund af den lidenskab tilskuerne på stadion Kampene er ofte fyldt med hændelser, både på og uden for banen. Der er en stor rivalisering mellem de forskellige holds passionerede tilhængere, der ofte støtter deres lokale hold – eller rettere det lokale hold fra den region, hvor de stammer fra. Så hvis man er født og opvokset i Napoli i det sydlige Italien, holder man naturligvis med Napoli, selv om senere i livet er flyttet til en anden region. Men på trods af den store lidenskab er der langt mindre risiko for at opleve uro og slåskampe blandt de to holds tilhængere, end der er i mange andre lande.

Konceptet med at have flere øl (eller et dusin) før en kamp er fremmed for italienske tilhængere, der er mere tilbøjelige til at tage en kop kaffe, og fulde tilskuere ved kampene er praktisk taget ukendt på trods af salg af alkohol inden for mange grunde.

Den italienske liga
Italien hævder at have en af ​​de bedste ligaer i verden. De er da helt klart blandt de bedste ligaer, men i de senere år har Spaniens La Liga og den engelske Premier League har overhalet den italienske. Det ændrer dog ikke på at ligaen rummer  med nogle af verdens mest berømte klubber, som Inter, Milan og Juventus samt nogle af de største stjerner.

Som i så mange andre lande er klubberne blevet investeringsobjekter for rigmænd eller konsortier, der enten har køb sig ind i eller helt overtaget klubber – og derefter investerer svimlende summer i indkøb af internationale stjernespillere. Det store mål for topholdene i ligaen er at vinde Champions league, hvilket til  stor fortrydelse for italienerne er det ikke er lykkedes siden Inter vandt i 2010.

Den italienske liga består af fire divisioner: Serie A, B, C1 og C2. Serie A er den øverste division med 18 hold, og billetpriserne koster fra omkring € 20 til € 120. Sæsonen løber fra slutningen af ​​august til juni med en pause i december-januar.

I slutningen af ​​sæsonen vinder det øverste hold i Serie A mesterskabet (campionato) og 'Lo Scudetto', mens de fire nederste hold nedrykkes til Serie B. Sæsonen kulminerer med den italienske Cup-finale (Coppa Italia) i juni

Et almindeligt syn på en søndag er italienske familier, der er på udkig eftermiddagstur, hvor mændene sidder med radioer presset til ørerne eller øjnene klistret til skærmen på smartphonen for ikke at gå glip af noget af kampen med det lokale hold! Og om aftenen sidder de fleste (mænd) troligt foran TV’et for se Domenica Sportivo (da: sport søndag) med reportager fra dagens kampe. Næste dag på cafeerne og barerne taler alle om hvordan kampene er gået i Serie A – og alle har en klokkeklar analyse af, hvad der er gået godt og skidt.

Italiensk fodbolds storhedstid
1980’erne og 1990’erne var en storhedstid for italienske fodbold, hvor de dominerede europæisk fodbold, bl.a. vandt de flere gange Champions league med klubberne Milan, Juventus og Inter. Det var dog med en spillestil, der ikke vandt mange tilhængere i andre lande, da taktikken var meget defensiv og primært fokuserede på at forhindre modstanderne i at score.

Med landsholdets sejr ved verdensmesterskabet i 1982 blev Serie A kendt som den bedste liga i verden – i hvert fald i italienernes øjne. De største klubber pralede af en liste med stjerner i verdensklasse: Franco Baresi, Paolo Maldini, Roberto Baggio og det ungdommelige vidunderbarn Alessandro Del Piero (Francesco Totti (for Roma-fans var han den ottende konge i Rom) Andrea Pirlo ("Maestro" - en af de mest talentfulde midtbanespillere i hans generation, og nuværende træner for Juventus