Byen Pietrasanta har sin oprindelse romertiden, men den nuværende by blev grudlagt i år 1255, hvor den begyndte at udvikle sig omkring foden af et langobardisk slot. Gennem århundreder har den udviklet sig til at være en by, der nu har mere end 20.000 indbyggere.
Den er opkaldt efter sin grundlægger Guiscardo Pietrasanta, som byggede den i midten af det trettende århundrede som en del af republikken Lucca. I modsætning til mange populære toscanske byer er Pietrasanta ikke en bakkeby, og dens historiske centrum er et behageligt sted at slentre
Den ældgamle pilgrimsrute, Via Francigena går igennem Pietrasanta. Derfor passerede mange personer gennem byen. Og da Midici famiien fra Firenze i middelalderen åbnede et marmorbrud i bjergene bag ved byen opstod der et naturligt et centrum for bearbejdning af marmor. Derfor besøgte mange kunstnere byen. Den berømte renæssancekunstner Michelangelo da Vince lagde også sin vej forbi byen for at lære af de lokale håndværkeres færdigheder, arbejde sammen med dem, og udvælge den bedstre hvide marmor for sine berømte skulpturer
Pierasanta har bevaret denne arv som kunstcentrum frem til i dag. Igennem de senere år har en række af internationalt kendte kunstnere slået sig ned der og indrettet sig med atelier. Det kunstneriske islæt ses tydeligt når man går rundt i byen, hvor der på pladser og gader står forskellige former for kunstærker. Der er også en del museer og mange kunstgallerier, hvor man kan erhverve sig god kunst. Men vær opmærksom på, at da Pietrasanta ligger tæt på den mondæne by Forte dei Marmi med et stort og meget købedygtigt publikum så er det ikke billigt at gå på kunstindkøb i Pietrasanta.
Torsdag er markedsdag i Pietrasanta. Der er et antikvitetsmarked den første søndag i måneden og et kunsthåndværk den anden søndag i måneden. Der er flere butikker, der sælger kunsthåndværk, marmorgenstande og kunstværker.
Når man kommer til Piazza del Duomo i centrum af Piertrasanta kan man bl.a. se klokketårnet på Duomo di San Martino. Som billedet ovenfor viser, ser det ikke ud af alverden. Det er blot en skal, der er aldrig er blevet gjort færdig. Det skulle have haft en belægning af marmorplader som alle andre kirker og tårne.
Det spændende ved dette klokketårn kan først ses i tårnets indre. Det består nemlig af et kæmpestort cylindrisk hulrum. Nogle mener, at det var kunstneren Michelangelo, der bad arkitekten opføre tårnet med dette hulrum for at afprøve om det kunne give klokkerne en ekstra resonans når de ringede!
En fascinerende og også lidt skræmmende ”detalje” ved klokketårnet er trappen, der leder op til toppen. Den består nemlig blot af en lang, lang række af trappetrin, der er sat ind i væggene på tårnet, og som så snor sig opad som en proptrækker – uden gelænder.
Det er ikke en trappe jeg vil have lyst til at gå hverken op eller ned ad!!!
Jeg er altid klar til at hjælpe med at svare på spørgsmål og give dig vejledning, så du får den bedste ferie.