San Gimignano Toscana ferie | Book feriebolig her
San Gimignano i Toscana i Italien

Oplev San Gimignano

Middelalderens Manhattan

 

San Gimignano er by med knap 8.000 indbyggere der ligger i 324 meters højde sydvest for Firenze. Den blev blev grundlagt i det 3. århundrede f.Kr. som en lille etruskisk landsby.

Når du nærmer dig San Gimignano, vil du bag oliventræer og høje cypresser kunne se 13 majestætiske tårne, der strækker sig mod himlen. På afstand er det et storslået syn, og byens ”skyline” har givet den tilnavnet ”Middelalderens Manhattan”. San Gimignano er en af de bedst bevarede middelalderbyer i Toscana – og så finder du her verdens bedste gelato (da: is).

Lej ferieboliger nær San Gimignano igennem Toscana Vacanze
Hos Toscana Vacanze kan du leje feriehuse nær San Gimignano i Toscana. Har du også forelsket dig i den smukke middelalderby, er du altså landet det rette sted. Du kan nemt filtrere din søgning her på siden, så du udelukkende får vist de feriehuse, der er relevante for dig at kigge nærmere på.

Ønsker du at blive præsenteret for ferieboliger nær San Gimignano, kan du søge efter boliger i området Siena. Byen kan imidlertid også nås på en ferie i blandt andet Firenze-området eller Lucca-området.

Ud over at du kan filtrere efter beliggenhed, kan du også afkrydse diverse andre søgekriterier, så du nemt finder den helt perfekte lejebolig til netop din ferie.

3 ting, du skal se i San Gimignano

  1. De smukke tårne, som byen er så kendt for.
  2. Den gamle domkirke fra 1148, som er rigt udsmykket med fresker.
  3. Pladsen Piazza della Cisterna, hvor du finder verdens bedste is.

Der er masser at komme efter i Middelalderens Manhattan, men dette er nogle af de mest væsentlige ting, du skal se i San Gimignano.

Byen er en af de mest velbevarede middelalderbyer, du overhovedet finder i Toscana, hvorfor den også er på UNESCOs verdensarvsliste. Derfor skal du selvfølgelig også se de gamle tårne, den rigt udsmykkede domkirke og de fine, snørklede gader, som står nærmest som i middelalderen.

Omkring byen kan du desuden se en yderst velbevaret bymur, og hvis du står på denne, kan du spejde ud over det toscanske landskab. Byens hævede beliggenhed giver dig den perfekte udsigt ud over Toscanas bølgende marker og frodige landskab.

Pladsen Piazza della Cisterna er byens samlingspunkt. Her finder du Gelateria Dondoli, hvor du får verdens bedste gelato. Ejeren er passioneret omkring italiensk flødeis og har vundet verdensmesterskaberne i isproduktion flere gange. Det er et absolut must visit, hvis du ferierer i et af de mange feriehuse nær San Gimignano.

 

Link til forsiden

Hvor ligger San Gimignano?

Se byens placering på kort her