Gallo Nero | book din næste feriebolig her nu
Galalo Nero

GALLO NERO

Legenden bag det berømte symbol på Chianti Classico vine

 

Gallo Nero (da: Sorte hane), er et ikonisk symbol på vin fra Chianti Classico området.

De lange rækker af vinstokke udgør et meget karakteristisk træk af landskabet i Chianti - et gammelt område beliggende i de bakker, der adskiller Siena og Firenze. I en lille del af dette områder dyrkes de druer der bliver til vinene Chianti Classico,  der brandes af symbolet Gallo Nero.

Historien om dette symbol stammer helt tilbage til middelalderen – og den tager udgangspunkt i en legende, der er forbundet med en urolig og blodig periode af Toscanas historie

 

 

Legenden om Gallo Nero

Chianti

En urolig og blodig periode af Toscanas historie
Det var en tid, hvor der i hele Toscana blev udkæmpet mange militære slag mellem de forskellige bystater. Kampene mellem tropperne fra Siena og Firenze om herredømmet over Chianti området var særligt hårde og blodige.

Legende fortæller at i et forsøg på at sætte en stopper for den endeløse strid, blev lederne fra de to bystater enige om en usædvanlig diplomatisk løsning.

 

Sort og hvid hane.
Det blev aftalt, at to riddere, der repræsenterede hver af de to byer, ved daggry skulle ride ud fra hhv. Siena og Firenze, og at grænsen mellem byerne skulle etableres præcist der, hvor ridderne mødtes.

Man blev endvidere enige om, at man skulle bruge et hanegal til at definere daggryet og dermed tidspunktet, hvor de to riddere måtte ride ud fra hver deres by.

Bystyret i Siena valgte en hvid hane, de fodrede godt, så den havde kræfter til at gale højt og tydeligt på dagen. Bystyret i Firenze valgte derimod en sort hane, som de lukkede ind i et mørkt rum og sultede gennem flere dage.

 

Den sorte hane galer
Da dagen for konkurrencen oprandt, blev den sorte hane fra Firenze lukket ud af sit mørke rum, og da den var meget sulten og nervøs begyndte den straks at gale, selv om solen endnu ikke var stået op. Dermed kunne ridderen fra Firenze ride afsted.

Sienas hvide hane sov til gengæld længe - mæt og veltilpas, som den var - og vågnede først op til dåd og begyndte at gale, da solen stod op. Ridderen fra Siena red derfor ud adskillige timer senere end ridderen fra Firenze.

 

Fred - og ro om grænsen
Der er ca 80 km mellem Fiorenze og Siena, og legende fortæller at de to riddere mødtes kun ca. 18 km fra Siena nær byen Fonteruoli. Så Firenze fik den største bid af Chianti! Men en aftale er en aftale og derfor blev der fred og grænsen mellem Siena og Firenze fastlagt en gang for alle.

 

Chainti Classico området defineres i 1716

Chianti grapes

 

Der gik yderligere nogle hundreder år Gallo Nero blev  forbundet med vinproduktion og symbolet på Chianti Classico.

Cosimi III de'Medici's dekret i 1716
I 1716, udstedte den daværende leder af Firenze, Cosimo III de' Medici et dekret, der nøje definerede, at det kun var vine fra områderne omkring byerne Castellina, Gaiole og Radda, der måtte anvende navnet Chianti vine.  

 

Consorzio del Vino Chianti Classico oprettes i 1924
Men det var først i 1924, at Gallo Nero blev valgt som symbol for vinene fra dette geografisk ret begrænsede område, da det blev taget som et varemærke af den nydannede Consorzio del Vino Chianti Classico.

 

Gallo Nero symbol for Chianbti Classico
Dermed blev det fastlagt at det kun er vine, fra dette område der har ret til at anvende betegnelsen Chianti Classico og bruge Callo Nero i deres markedsføring.

 

Ny opdeling i 1932
I 1932 besluttede man at lave helt nye og større optegnelser over området. Ændringen betød, at det oprindelige Chainti Classico voksede en smule. Det har bevaret denne størrelse frem til i dag på 70.000 hektar svarende til ca. en fjerdedel af Fyn.

 

Chianti vine i dag
I forbindelse med de nye grænser, fik en del vinproducenter i et stort område uden for den gamle Chianti-zone også ret til at kalde deres vine for Chianti. Der blev oprettet syv nye Chianti-zoner. De grænser i flere tilfælde op til Chianti Classico. De zoner, der kun hedder "Chianti" i dag, dækker et stort område af Toscana. Det giver vinbønderne i disse områder, mulighed for at markedsføre deres vin under et kendt brand.

Men det betyder også at navnet "Chianti" ikke nødvendigvis er lig med en vin, der er produceret af de bedste druer i områder med det bedste mikroklima og det bedste terroir. De bedste og mest berømte Chianti vine, produceres fortsat i den oprindelige Classico zone.

 

Læs mere om de forskellige vine i Toscana

  

 

Vingårdsferie i Toscana

Oplev selv livet på en vingård i Toscana - læs mere her

vingårdsferei i Toscana

KATEGORIER

 

HAR DU BRUG FOR HJÆLP?

Kontakt mig gerne for yderligere info på  

Mail:        info@toscana-vacanze.dk
Telefon:    2060 8282

Venlig hilsen 
Carsten Møller 
Ejer, Toscana Vacanze 


Jeres rejse - min passion.

CASRSTEN MØLLER