Provinsen Arezzo en overset perle for mange danskere - og det er synd, for det er en italiensk perle. Toscana Vacanze har derfor også en række ferieboliger i dette område. Boliger der er oplagte for en kør selv ferie til Italien
Det er den østligste provins i Toscana, og dens "hovedstad” er byen Arezzo. Provinsen grænser op til regionerne Marche, Emilia-Romagna, Umbrien og provinserne Siena og Firenze i Toscana. Det har en samlet befolkning på omkring 347.000 i 37 kommuner. Den nordlige del af provinsen indeholder bjergkæder og dale Pratomagno og Casentino, og de sydlige dele ligger frugtbare Tiber- og Chiana -dale.
Det menes, at provinsen var en indtog en central position i det etruskiske rige, der eksisterende indtil byen Arezzo blev erobret af romerne i d. 3 århundrende f.Kr.
Så provinsen har det hele: smukke landskaber og mange fantastiske historiske byer. Og så laver man fremragende olivenolie og vin i dalen, Val di Chania, der strækker og regionerne Siena og Arezzo.
Turen går til...
Inspireret at Politkens berømte rejsebøger: "Turen går til..." har jeg derfor samlet en række artikler om byer og attraktioner i provinsen Arezzo. Derudover er der også information om følgende:
HVOR LIGGER PROVINSEN?
Arezzo, beliggende i det østlige Toscana, byder på en smuk kombination af rig historie, charmerende middelalderbyer og naturskønne landskaber. Provinsen strækker sig over det bølgende toscanske landskab, hvor bløde bakker, tætbevoksede skove og vinmarker skaber en malerisk kulisse. Arezzo har i århundreder været centrum for kultur og kunst, og det er et ideelt rejsemål for danske familier, der søger autentiske oplevelser i Toscana.
HISTORIE OG KULTUR
Arezzo by, provinsens hovedstad, har rødder tilbage til etruskernes tid og var i Romerriget kendt som en af de mest velstående byer. Byen blomstrede igen i middelalderen og renæssancen og er hjemsted for store kunstnere som maleren Piero della Francesca. Et must-see er Basilica di San Francesco, hvor man kan beundre Piero della Francescas imponerende freskeserie "Legenden om det sande kors". Den gamle bykerne er charmerende med smalle gader, historiske palæer og stemningsfyldte pladser.
Cortona, en anden perle i provinsen, ligger malerisk på en bakketop og er kendt for sin unikke middelalderlige atmosfære. Byen er berømt for sine gamle bymure, små hyggelige gader og panoramiske udsigter over Valdichiana-dalen. Mange vil genkende Cortona fra filmen "Under the Tuscan Sun", og byen er ideel til dem, der ønsker at slentre, nyde italienske delikatesser og besøge små kunstgallerier.
LANDSKAB OG KULTUR
Arezzo-provinsen er et paradis for naturelskere med mange muligheder for vandring, cykling og ridning. Det naturskønne Casentino-område byder på frodige skove, middelalderlige klostre som Camaldoli og La Verna (hvor Sankt Frans af Assisi angiveligt modtog sine stigmata). Val di Chiana er kendt for sine landbrugsområder, som producerer nogle af regionens bedste vine, olivenolie og andre delikatesser.
GASTRONOMI
Maden i Arezzo er en oplevelse for sig selv. Her kan man nyde traditionelle retter som pici (håndlavet pasta), chianina-bøf fra regionens hvide kvæg og vildsvinragout. Trøfler er også en vigtig del af det kulinariske landskab, og efteråret byder på trøffelmarkeder, hvor du kan smage og købe denne udsøgte delikatesse. Dertil kommer de lokale vine.
VINENS VERDEN I AREZZO
Arezzo-provinsen er hjemsted for flere anerkendte vinområder, der med deres varierede terroir producerer vine af med mangez forskellige udtryk. Det gælder f.eks Chianti Colli Aretini – en elegant rødvin, der stammer fra de bølgende bakker nær Arezzo. Her dyrker lokale vinbønder druer som Sangiovese og Canaiolo med dedikation og omhu. Det meste af vine er dog af medium krop og sælges primært til lokalt brug
Tosacana Vacanze arbejder sammen med vingården, der bl.a. ejer ferieboligerne Borgo val di Chio. De fremstiller fremragende vine, som jeg selv køber med hjem, når jeg besøger vingården. Du kan læse mere om vingården via dette link: Borgo val di Chio
Et besøg på en vingård giver ikke kun mulighed for at smage på de lokale vine, men også for at forstå traditionerne bag vinproduktionen. Ofte bliver der serveret et måltid med lokale retter, som komplimenteres perfekt af de udsøgte vine – en oplevelse, der tilfredsstiller både smagsløg og sjæl.
OLIVENOLIE & ANDRE DELIKATESSER
Guldgrøn olivenolie
Olivenolieproduktion er en hjørnesten i Arezzos landbrug. De mange olivenlunde, som strækker sig så langt øjet rækker, vidner om århundreders tradition og stolthed. Her dyrkes Toscano IGP olivenolie, som er kendt for sin intense, frugtige smag med noter af urter og en mild bitterhed. Olivenplukning og presning foregår efter de højeste standarder, hvilket sikrer en ekstra jomfru olivenolie, der løfter ethvert måltid.
Besøgende har mulighed for at deltage i olivensmagninger, hvor forskellen mellem industrielle olier og de lokale, friske varianter bliver tydelig. At dyppe friskbagt brød i den gyldne olie under åben himmel er en simpel, men uforglemmelig fornøjelse.
Ost og andre lokale delikatesser
For de osteglade er der masser at opleve i Arezzo. Pecorino, en hård fåremælksost, er en af regionens skatte. Pecorino fra Arezzo spænder fra milde, cremede varianter til kraftigere, lagrede oste med dybe smagsnuancer, der ledsages perfekt af lokale honninger eller marmelader.
Andre specialiteter inkluderer porchetta – saftig rullet og krydret svinekød – samt forskellige pølser og skinker fremstillet efter gamle traditioner. Lokale markeder bugner af delikatesser, der bærer smagen af landskabet og historiens vingesus.
HÅNDVÆRK & ERHVERVSLIV
Arezzo er kendt for sin guld- og sølvproduktion, og byen har været et internationalt centrum for smykkefremstilling i flere århundreder. Besøg et af de lokale værksteder for at se håndværkerne i aktion og finde unikke souvenirs.
ÅRETS BEGIVENHEDER
Provinsen er vært for en række festlige begivenheder gennem året. En af de mest kendte er Giostra del Saracino, en middelalderturnering, hvor riddere i rustninger kæmper til hest på Arezzos hovedtorv. Den finder sted to gange årligt, i juni og september, og giver besøgende et indblik i regionens historiske traditioner. Derudover markerer Cortona Mix Festival og Cortona on the Move byen som centrum for kultur, kunst og fotografi.
SPECIELT FOR BØRN
For familier med børn byder Arezzo på en blanding af kultur og sjov. Besøg Piero della Francesca-museet, eller tag en tur til den nærliggende Parco Avventura Saltalbero, en eventyrpark med klatrebaner og aktiviteter for store og små. Der er også mange markeder, hvor man kan finde alt fra kunsthåndværk til antikviteter – især det månedlige antikvitetsmarked i Arezzo by tiltrækker besøgende fra nær og fjern
Hovedbyen i provinsen har også givet navn til den. Arezzo er en charmerende og spændende by at gå på opdagelse i. God fornøjelse
Her er en række forslag til små byer i provinsen, der er et besøg værd. Det er vigtigt for mig at pointere, at denne liste ikke gør krav på, at indeholde de bedste og mest interessante byer i provinsen.
De nævnte byer er eksempler på nogle af de mange byer, jeg har besøgt, og som jeg kan anbefale. Men det fantastiske ved Toscana er, at her er fyldt med tusindevis af små charmerende og autentiske landsbyer, der ligger spredt ud i landskabet. Så hvad enten I besøger byerne på min liste eller nogle andre, så vil I med garanti få en god oplevelse ud af det.
Det italienske køkken er kendt og elsket over hele verden - af både voksne og børn. Det er også kendt for de mange, gode og friske råvarer.
Læs her mere om do's and dont's ,når du er på restaurant og om den italienske madkultur - herunder nogle af de vigtigste råvarer.
I Italien kan man finde en ferieform, der passer til næsten alle. Her kan du læse om forskellige muligheder.